RO

OM AT DESIGNE EN HAVE, DER KAN GIVE BÅDE BØRN OG VOKSNE RO. BÅDE NÅR MAN OPHOLDER SIG I DEN OG NÅR MAN TÆNKER PÅ DEN.

Børn har brug for deres forældre. Og de har brug for forældre, der ikke er så stressede, så de ikke har tid til deres børn. Vores haver kan bidrage som et lille åndehul i en ellers måske travl hverdag. Og designet rigtigt behøver haven ikke megen vedligeholdelse.

Der er flere ting i dette med at have en have som børnefamilie, der skal kunne give ro og virke afstressende. For det første handler det om, at den skal designes, så man med krop og sjæl kan finde en pause og trække vejret helt ned i maven i en ellers måske travl hverdag. Og dette er præcis lige så vigtigt for børn, som det er for os voksne, da også flere og flere børn begynder at vise tegn på, at de har en for stresset hverdag. Til dette kan det give god mening at kigge på erfaringerne fra terapihaver, som jeg vil beskrive lidt nærmere her. For det andet handler det om, at man som familie skal finde et niveau, hvor ens ambitioner med havelivet og ens tid dertil kan mødes. Det handler om ens tilgang til havelivet, som I kan læse om her.

TERAPIHAVER

Terapihaver, helende haver, restorative landskaber, zenhaver… kært barn har mange navne, og de dækker over en vifte af lidt forskellige koncepter og tilgange.

Dybest set tager de alle udgangspunkt i det faktum, at mennesker har det godt i naturen. Vores hjerterytme og puls daler, vi falder til ro og finder hvile. Teoretisk arbejder man med, at der findes to former for opmærksomhed – den målrettede opmærksomhed, som vi bruger, når vi arbejder ved en computer eller kører bil, og den spontane opmærksomhed, som opstår, når vi eksempelvis er i skoven eller i haven. Ved den målrettede opmærksomhed er hjernen på arbejde, ved den spontane finder den ro.

Hvis vi altid befinder os i stadiet med den målrettede opmærksomhed, vil vi til sidst blive stressede. Vi har brug for at koble fra. Og naturen er et utrolig brugbart medie til dette. Naturen kan altså ikke helbrede os, men den kan hjælpe vores krop og sind til at finde hvile og ro, så man ikke bliver stresset (forebyggende) eller så man kommer sig bedre (restituerende). Eksempelvis er det vist, hvordan patienter på et hospital havde betydeligt kortere indlæggelsestider og brugte mindre medicin, hvis de havde udsigt til grøn natur frem for til en mur. Så simpelt kan det være…!

Designmæssigt i en almindelig have betyder det, at man skal give øjet mulighed for ro og hvile. Det gøres ved at skabe nogle grønne rum med fokus på enkelthed og uden for mange distraherende detaljer. Det handler det om at skabe et intimt rum, hvor man får fornemmelsen af, at naturen omfavner en. Hvor lydbilledet er rislende vand og kvidrende fugle. Hvor tankerne kan flyve frit op i træernes kroner og himlen. Et rum, der ikke føles skabt af mennesker, men af naturen selv. Uanset om vi er stressede eller ej, så er det fantastisk at få et særligt bearbejdet rum i sin have, hvor man bare falder til ro.


Flere forskere arbejder med hvilke elementer fra naturen, der virker afstressende. Her har de blandt andet fundet nogle ”oplevelsesværdier”, som når de er til stede i et udendørs rum, virker mest afstressende på krop og sind. De fire væsentligste er, at rummet skal være:

  • Fredfyldt
  • Rumligt
  • Vildt
  • Artsrig

ET FAMILIEHAVELIV

”Lær barnet at leve selv”.

Det stod på muren overfor den lejlighed, vi boede i tidligere. Og jeg tænker, at dét er vores fineste opgave som forældre. Ikke bare at overlade børnene til dem selv, men med masser af omsorg og kærlighed at styrke dem til at leve livet med de glæder og udfordringer, som det nu engang bringer. Lidt på samme måde er det med vores have. Den skal også kunne klare tidspunkter, hvor vi som småbørnsforældre ikke er der til at holde den i hånden. For pludselig kan man stå med to børn med skoldkopper, og så ryger alle tidsplaner om fx forspiring eller beskæring helt i vasken…

Helt personligt har vi i min familie nogle af de bedste stunder sammen, når vi hver især kan nusse rundt med hvert vores på en sommerdag i haven. Vi er sammen men uden nødvendigvis at lege sammen. Børnene leger deres ting, og vi voksne går og nusser med vores ting. Måske går Morten og vasker cykler eller bygger på noget, mens jeg går og luger og graver i bedene. Og børnene går til og fra, så deres lege fletter sig ind og ud af samværet med os. Helt skønt og meget afslappende samvær for alle!

Barn spiser solbær fra haven

Det jeg mener med dette er, at havearbejde ikke behøver at være noget, der tager tid fra samværet som familie. Der er meget stor forskel i ens måde at være til stede på, om man graver i haven eller om man sidder med en skærm. Man er stadig mentalt tilgængelig selvom man er i gang rent fysisk, så når børnene kommer og spørger om noget, så er de ikke til besvær. Og hvis de vil være med, så er de altid velkomne. Så tager gravearbejdet højst sandsynligt den dobbelte tid, men det er helt ok! Der er ikke andet vi skal nå – det handler ikke om at nå i mål med noget. Det handler om, at havearbejdet kan være en måde at være sammen på.

KILDE:

– “Stressed individual’s preferences for activities and environmental characteristics in green spaces” af Ulrika Stigsdotter et. al. i tidsskriftet “Landscape and Urban Planning, vol. 94”, 2010
– “Therapeutic Landscapes. An Evidence-Based approach to Designing Healing Gardens and Restorative Outdoor Spaces” af Clare Cooper Marcus et.al., 2014